Proces i det blå...

Vanens magt er stærk og måske er det vanen som gør, at meget få instruktører benytter andre ude-muligheder end den klassiske walk and talk.

Vi har sørget for at vanen nemt kan brydes! Og hér får du et par gode idéer til, hvordan du med ganske enkle greb kan tilføre processen helt ny energi.

Proces-picnic på plænen...
Tag en stak tæpper med ud på plænen og dæk op med metafort, post-its eller andre dialog understøttende rekvisitter. Så er der skabt et ny inspirerende rum til idégenerering, coaching, erfaringsudveksling eller...

Det er da nemt! Og kursisterne vil helt sikkert nyde, at vinke farvel til det klassiske kursuslokale for en stund. Du kan finde tæpper, metaforkort, post-its og meget mere til fri afbenyttelse i vores "Påklædningsrum".

Reflektion med farver og papir...
I "Påklædningsrummet" finder du også farver og tegneblokke til kursisterne. Find et godt sted i solen og lad kursisterne tegne ½ times tid over temaer som eksempelvis "Min lederrolle", "Konfliktløsning", "Anderkendende kommunikation", "Mine forventninger til kurset"...eller...?
Mulighederne er mange og et personligt billede siger mere end 1000 ord!

Læringslegetøj under åben himmel...
Rigtigt meget af vores læringslegetøj er perfekt til udendørs brug, eksempelvis "Fra A til B", "Leonardos Bro", "Babuschka", "Kuglebanen" og selvfølgelig "Tryllestaven".

Legetøjet er til fri afbenyttelse og kan bruges til at illustrere en række klassiske kursus- og mødetemaer. Du kan downloade beskrivelserne af legetøjet hjemmefra og forberede din italesættelse af legen hjemmefra. Længe efter kurset vil kursisterne have glemt de fine ord - men legen glemmer de ikke!

Walk and Talk - med poster på ruten...
En walk and talk er en klassiker på kurset. Men ofte ender deltagerne med at tale om alt muligt andet end det som egentlig var temaet. Du kan sætte poster op på ruten med arbejdsspørgsmål og på den måde forpligte og fastholde deltagerne fokus hele vejen hjem! Vi har både rutekort og selvfølgelig markører/poster, som du kan placere ude på ruten. 
 
Vi håber, at du er blevet inspireret til at flytte læringsrummet udenfor.

Rigtig god fornøjelse!

Klik på "SHARE"-knappen og del de gode idéer med dem du kender...

Bookmark and Share