Læringslegetøj - til proces & teambuilding

Træd ind i vores "påklædningsrum", hvor du finder hyldevis af lækkert læringslegetøj. Teambuilding behøver ikke at tage en weekend og koste kassen. Med vores specielt importerede legetøj kan I teambuilde når I vil! I en pause, om aftenen eller måske i direkte sammenhæng med dagens tema. Det er nemt, det er sjovt og så er det ganske gratis. Du henter bare legetøjet i vores "påklædningsrum" - enhver instruktørs drøm! God fornøjelse!

"Tårnet"

Det gode team arbejder for de fælles resultater og det stiller store krav til den enkeltes forståelse for egne og kollegernes opgaver. "Hvem kommunikerer med hvem?", "hvem tager næste skridt?" og "hvem bestemmer egentlig?". Grib snorene, find det fælles fodslag og sé om I kan bygge et tårn! Fornemmelsen for fællesskabets handlinger og kommunikationen - med eller uden ord - bliver afgørende for resultatet.

Antal: 6-12 personer
Tid: 10-45 minutter ( eller evt. på tid )
Vi har 2 sæt af "Tårnet"

Download en fuld beskrivelse hér...

"Gruppeelastikken"

En afgørende forudsætning for godt teamwork, er at deltagerne kan stole på hinanden. Det kan være svært for mange at "give slip", "lade sig falde" og tro på, at gruppen er der for én. Med gruppeelastikken kan deltagerne fysisk opleve følelsen af være støttet og omsluttet af et team.

Antal: 4-16 personer
Tid: Variabel
Vi har 1 sæt af "Gruppeelastikken"

Download en fuld beskrivelse hér...

"Fra A til B"

Hvis den enkelte skal kunne bidrage optimalt til den fælles opgave, så er kommunikation afgørende. Særligt når det er marginalerne som tæller. Med denne øvelse skal tungen holdes lige i munden, når en bold....eller et æg...skal transporteres fra den ene pind til den anden. Forsigtigt...

Antal:4-9 personer
Tid: 10-45 minutter ( eller på tid ) 
Vi har 2 sæt af "Fra A til B"

Download en fuld beskrivelse hér...

"Nettet"

Hvordan er det lige vi sørger for, at alle er med og føler sig som del af teamet? Hvordan undgår vi at tabe hinanden på gulvet i en travl hverdag? Med "Nettet" får i svar på spørgsmålene. Ved fælles hjælp skal I transportere hele holdet sikkert igennem udfordringen...

Antal:8-24 personer
Tid: 10-45 minutter ( eller på tid )
Vi har 1 sæt af "Nettet"

Download en fuld beskrivelse hér...

"Tryllestaven"

Nogle gange får teamet en let og enkel opgave. Sådan sér den i hvert fald ud. Men ofte kræver selv små opgaver at teamet mestrer tålmodighed, samarbejde og præcision. "Tryllestaven" ligner en let opgave...men når den ene hånd ikke ved hvad den anden gør...så kan alt ske!

Antal:4-22 personer
Tid: 10-30 minutter ( eller på tid ) 
Vi har 2 sæt af "Tryllestaven"


Download en fuld beskrivelse hér...

"Leonardos Bro"

Byg en bro! Det lyder nemt - men er det nu også det? At bygge "Leonardos Bro" uden hjælpemidler, dét kræver god kommunikation, aktiv lytning, koordinering, styring og stor tålmodighed. Og hele tiden lurer faren for, at man kan falde i afgrunden...

Antal:8-12 personer
Tid: 45-60 minutter ( eller på tid ) 
Vi har 2 sæt af "Leonardos Bro"

Download en fuld beskrivelse hér...

"Babuschka"

"På vores arbejdsplads arbejder vi tæt sammen...". Med "Babuschka" for gruppen rig lejlighed til at udfordre denne påstand! Overraskende arbejdsvilkår, balance, sammenhold og evnen til at tænke kreativt er afgørende faktorer for succes i denne øvelse.     

Antal:4 pers.(min.), 9 pers.(optimalt), 14 pers(max.)
Tid: 10-15 minutter ( eller på tid ) 
Vi har 3 sæt af "Babuschka"

Download en fuld beskrivelse hér...

"Kuglebanen"

Hastighed, præcision, koordination og kommunikation. Det bliver nødvendigt når kuglebanen sættes i spil! En kuglebane...det lyder da nemt! Ja, men når reglerne skal overholdes og alle skal inddrages, så bliver det pludselig en udfordrende opgave. Hold på hat og briller...

Antal:6-30 personer
Tid: 10-30 minutter ( eller på tid ) 
Vi har 2 sæt af "Kuglebanen"

Download en fuld beskrivelse hér...

"Feedbackbolde"

Alt for mange opsamlinger, evalueringer og feedbackseancer præges af gentagelser og de sædvanlige ord og vendinger. Med feedback-boldene får du deltagerne til at reflektere langt mere nuanceret og personligt. Med afsæt i den enkeltes associationer kommer der værdifulde tanker på bordet!      

Antal:4- 35 pers.
Tid: 5-35 minutter (kan variere meget...) 
Vi har 2 sæt "Feedbackbolde"

Download en fuld beskrivelse hér...

Dél siden med nogen du kender...

Bookmark and Share 
Klik på "SHARE" knappen og send inspirationen videre!